le-Jensen.

-Naa, sagde Agnes, saa fik vi da endelig Lugt paa Skinken.

For de kom tilbords, havde Louise-AEldst allerede sjippet foran den nye
Doktor og vist sin "Skonhed".

Da alle var kommet til Saede i Lysthuset, raabte Gamle Linde ud af
Doren: Om der ikke var glemt et Par paa Kaerlighedsbaenken.

"Kaerlighedsbaenken" var en gammel mor Baenk mellem to Traeer nede ved
Dammen.

-Der er saa rart morkt, sagde Fru Linde.

-I gamle Dage, sagde Fru Linde, da Sonnerne svaermede, da kom der
altid et Par dernede fra--det vil sige, hver sin Vej her om Lysthuset
... ja--de Dage....

"Kaerlighedsbaenken" var Fru Lindes bedste Tema.

-Ja, ja, Linde, #der# er nogle blevne lykkelige, sagde hun.

Hun begyndte at taelle op alle dem, som var blevet forlovede i
Praestegaarden. #Den# og #den# og #den# ... Det blev en almindelig glad
Snakken over hele Bordet om al den Forelskelse og Forlovelse.

-Ja--den Sommer, da baade Rikard og Hans Beck blev forlovede.

-Agnes vidste da, hun havde altid rusket med Laasene, for hun aabnede
Dorene....

-Og Noddegangen da--

-#Naa#, ja man #kunde# komme til Forstyrrelse....

-Der raslede altid noget afsted mellem Grenene....

-Froken Horten havde et #slemt#, gult Skort ... det #skinnede#....

-Ja, siger Gamle Pastor, man maa jo vogte sig for de staerke Farver....

-Men der er dejligt i Noddegangen, plumper det ud af en ung Pige.

Og der bliver en Latter, saa de kaster sig frem over Bordet.

-Linde, Linde, raaber Fru Linde, husk, det er Lordag. Gamle Pastor
ler, saa han faar Hoste.

-Men det #havde# virkelig vaeret, som horte man en evig Kyssen i alle
Kroge....

-Ja, ja, siger Fru Linde, som tager det praktisk, de er kommet meget
godt an....

-Skaal, lille Fru Katinka, ska' vi drikke, vi gamle, siger Pastoren.

Katinka for sammen: Tak....

Der blev talt om et ungt Par, det sidste fra Kaerlighedsbaenken. De
havde allerede faaet en Dreng.

-Var det en Dreng, de havde faaet?

-Ja, en dejlig Dreng.

-Han vejede otte Pund, sagde Fru Linde.

-Og et Hjem har de.

-Som det var #blaest#....

-Og en Kurren--det var saamaen Hvedebrodsdagene endnu.

De var faerdige med at spise, og Fru Linde gjorde Tegn til Pastoren.

-Ja, ja, siger Gamle Pastor, siger vi saa Skaal til Mo'er.

-Tak for Mad.

Alle rejste sig, og der blev en Summen ud i Haven. Katinka laenede sig
mod Vaeggen. Det var som Stoj og Tale derude var saa langt borte, og
hun saa' kun Huus' blege, bevaegede Ansigt,