ed i lidt Uartighed, sagde hun.
Jeg havde henne paa Forhojningen hemmelig fat i Lektien:

-Maa jeg sporge, Olivia, sagde Mama: begynder Du nu paa Lektierne?...
Tror Du, Ida Brandt stjaeler Lys for at laese paa Sengen?

... Ja, det var den Tid, og hvem kan begribe, hvor den blev af, og
hvordan Aarene lob. Hvor jeg ser os paa Kirkegulvet, ved Konfirmationen,
hvor vi alle var i hvide Burnusser og rodmossede af at graede og
glathovedede. Gamle Pastor Bacher, det Skind, det gaar rent tilbage for
ham, og de gaar alle til Pastor Robert, sidst havde Bacher kun syv og
tyve.

Men Herren ved, hvor tit Du havde maattet hore mig i Salmer....

Mama blev ved at sige:

-Jeg synes, Ida var den netteste Konfirmand. Den Pige har noget, naar
hun holder sit Hoved, halvt nedefter, noget, der ikke ligner andre....

Og din Andendagskjole var blaa med smaa hvide Prikker....

Aa, den forste Tid som unge Piger, hvor vi endnu ovede os i at gaa i de
lange Kjoler, og Mama maatte sy mig "Rucher" for Haenderne for at skjule
mine rode Haandled; og til den hojeste Stads sad vi mellem de andre unge
Piger, generte og ledelose i vore sorte Kjoler, der var pyntede op med
en Pibekrave, kaere Du, hvor tit min maatte laegges ud i Brystsommen.

I Julen var vi til det forste Bal. I tre Uger havde jeg sovet med
Handsker paa om Natten:

-Man kan ikke, sagde Mama, tage paa Bal med de Haender. Ida gaar i Huset,
og dog har hun nettere Haender end Du.

Vi korte derhen i Jensens Vogn, Du og jeg paa Bagsaedet, med to Skorter
op over Hovederne, saa vi sad paa det Laerreds, mens Mama trykkede sig
sammen paa Forsaedet og Jeres Sofie knejste paa Bukken med dine Sko,
indsvobte i Papir....

Det aekle, gamle Rum i Klubben med Fugtighed ned ad Vaeggene og det graa
Skaermbraedt. Husker Du Skaermbraedtet, hvor Fru Ferder regelmaessigt gik
Ingas Hals efter med et dyppet Lommetorklaede.

-Olivia, sagde Mama: om Du nu kunde lukke din Mund....

Hver Moder gav sine Formaninger og glattede Kjoler. Og midt paa Gulvet
stod vi, rodarmede og forskraekkede og smilende, og Fru Ferder lob rundt:

-Gud, Fru Franck, Deres er nydelige, blev hun ved at raabe. Hun havde et
aabent Brev Knappenaale faestet foran paa sit Bryst for at gaa Ingas
Toilette efter. Det dundrede paa Doren: Luk op, luk op. Det var Nina
Stjernholm i sin Pelskaabe:

-Godaften, Godaften! Barn, Barn, jeg er kommet meget for silde, raabte
hun, mens hun rystede paa Hovedet, saa alle Lokkerne floj, og raabte paa
M