det ikke det, jeg si'er, hvad maa Fru Brandt dog taenke om dette
forrykte Hus?

Du stod og rystede uden at graede, og Mama rev Haaret bag Orene lost med
sin Haeklenaal:

-Der maa gaa Bud efter Jomfru Finsen, sagde hun, ligesaa forfaerdet som
vi: tag Kjolen af.

Karen lob efter Jomfru Finsen, mens Du ventede i en af Moders Natkjoler
og Mama blev ved sit om "Huset" og min Kjole, som jeg jo gerne kunde
flaenge, det var hun vant til.

-Der gaar Fru Brandt, raabte jeg, som var rykket op paa Forhojningen.

Mama slap Kjolen:

-Hun skal i Kirke, sagde hun saa, ligesom lettet; og vi saa begge to ud
efter din Moders lige Ryg, der drog over Torvet.

Det er Pastor Hansen, der praeker, sagde Mama.

-Nej, sagde Du med en lille, tyk Stemme: det er Pastor Schmidt.

Mama slog Haenderne ned i Skodet:

-Saa er de ikke hjemme far halv et, sagde hun overbevist.

Da Jomfru Finsen kom, erklaerede hun, at der kunde tages en Halvbredde ud
og saa maatte Baglaeggene raekkes.

-Det vil ikke ses, sagde hun, mens hun maalte og synede den blaa--Jomfru
Finsen havde et Par Ojne, Stakkel, som grundede hun altid paa at skraa
en Bredde--:

-Nej, det vil ikke ses.

-Tror De? tror De? sagde Mama, der altid horte paa Finsen, som talte hun
Latin: ja, naar det blot ikke ses ...

Det saas ikke.

-Drej Dig, min Pige, sagde Mama til Dig, der havde Kjolen paa igen: en
Gang til. Nej, det ses ikke.

-Gud vaere lovet, Finsen! Moder slog Armene ned i Skodet:

-Nu vi! vi ha'e Cremekopper.

Cremekopper var Moders uomgaengelige Tilgift til Sypiger. Der blev altid
lidt af Butterdejgen siddende paa Finsens Underlaebe, i den Revne, som
hun havde faaet af at overbide Traad.

Jeg fulgte Dig om Aftenen, da Sofie kom. Du tog mig lidt haardt i
Haanden, da vi naaede ned paa Gaden. Da vi kom hen til Kaelderhalsen,
sagde jeg:

-De spiller; jeg saa Froknernes Skygger paa Jeres hvide Gardin.

-Ja, hviskede Du med en lillebitte angst Stemme.

Vi kom ind og Du fik Tojet af og vi kniksede rundt, forst jeg og saa Du,
og din Moder sagde over Kortene:

-Har Ida vaeret artig?

-Ja; det var vist forste Gang, Du loj, min Pige.

-Ja, gaa saa i Seng. Du ved, om Mandagen over Du Klokken syv. Godnat.

Du fik dit Pandekys og var afsted.

-Farvel, sagde jeg ligesom i en Eksplosion. Og jeg lob hjem til Mama,
saa jeg var ganske forpustet:

-De saa ingenting.

-Ih, Gud ske Tak, sagde Mama og satte sig haardt i Sofaen:

-Naa, Ida har nu meget godt af at vaere m