ion. It is not equal to Shakespeare, but it is good Norwegian
poetry and as faithful as translation can or need be. It is difficult to
refrain from giving Portia's plea for mercy, but I shall give instead
Collin's striking rendering of Shylock's arraignment of Antonio:[25]

Signor Antonio, mangen en gang og tit
har paa Rialto torv I skjaeldt mig ud
for mine pengelaan og mine renter....
Jeg bar det med taalmodigt skuldertraek,
for taalmod er jo blit vor stammes merke.

I kalder mig en vantro, blodgrisk _hund_
og spytter paa min jodiske gaberdin--
hvorfor? for brug af hvad der er mit eget!
Nu synes det, I traenger til min hjaelp.

Nei virkelig? I kommer nu til mig
og siger: Shylock, laan os penge,--I,
som slaengte eders slim hen paa mit skjaeg
og satte foden paa mig, som I spaendte,
en kjoter fra Jer dor, I be'r om penge!
Hvad skal jeg svare vel? Skal jeg 'ke svare:
Har en hund penge? Er det muligt, at
en kjoter har tre tusinde dukater?
Eller skal jeg bukke dybt og i traelletone
med saenket rost og underdanig hvisken
formaele:
"Min herre, I spytted paa mig sidste onsdag,
en anden dag I spaendte mig, en tredje
I kaldte mig en hund; for al den artighed
jeg laaner Jer saa og saa mange penge?"

[24. Collin, _op. cit._, _Indledning_, XII.]

[25. Collin, _op. cit._, _Indledning_, XXVI. (_M. of V._, 1-3)]

It is to be regretted that Collin did not give us Shylock's still more
impassioned outburst to Salarino in Act III. He would have done it well.

It would be a gracious task to give more of this translator's work. It
is, slight though its quantity, a genuine contribution to the body of
excellent translation literature of the world. I shall quote but one
more passage, a few lines from _Macbeth_.[26]

"Det tyktes mig som horte jeg en rost;
Sov aldrig mer! Macbeth har myrdet sovnen,
den skyldfri sovn, som loser sorgens floke,
hvert daglivs dod, et bad for modig moie,
balsam for sjaelesaar og alnaturens
den sode efterret,--dog hovednaeringen
ved livets gjaestebud....

_Lady Macbeth_:
Hvad er det, du mener?

_Macbeth_:
"Sov aldrig mer," det skreg til hele huset.
Glarais har myrdet sovnen, derfor Cawdor
skal aldrig mer faa sovn,--Macbeth,
Macbeth skal aldrig mer faa sovn!"

[26. Collin, _op. cit._, _Indledning_, XXV. _Macbeth_ II, 1.]

H

We have hitherto discussed the Norwegian translations of Shakespeare in
almost