tog selv til Byen for
at kobe ind.

Huus kom, just som Toget korte, efter Posten.

-Huus, raabte hun fra Kupeen.

-Men hvor skal De hen? raabte han.

-Kobe ind--Marie er med. Og hun trak Marie hen og viste hendes Ansigt
i Vinduet. Far vel.

-Hm, sagde Bai. Katinka er s'gu smaatosset. Hun braser og koger til
den Tur, som om hun vilde praeparere os til Koleraen....

Inde i Byen var de begyndt at slaa Telte op rundt ad Gaderne; oppe paa
Torvet stod Karusselhestene og hvilede sig i Rad op ad Kirkemuren.
Katinka gik rundt mellem Markedsfolkene, der hamrede og bankede, og
saa' paa det alt. Hun stirrede paa Kasserne og faldt i Staver foran
hvert Stykke Sejldug, der hejstes.

-Om den lille Froken gik af Vejen....

Hun maatte springe baade over Braedder og Snore.

-De kalder mig Froken, sagde hun.

-Marie, naar nu bare Vejret maatte holde sig.

De gik ud ad Gaderne til Lystskoven. Der holdt en Goglervogn. Maendene
sov i Groftekanten, Konen vaskede Trikoter i en Balje paa den
nedslaaede Trappe. Tre Par hvide unaevnelige hang langstrakte og
svajede paa en Snor.

Katinka kiggede nysgerrigt paa Konen og Maendene i Groften.

-Vil De ha'e noget, raabte Konen gebrokkent.

-Uha--raabte Katinka, hun blev ganske bange og lob et Stykke.

-Det var den staerke Kone, sagde hun.

De gik videre hen ad Vejen. I Kanten af Skoven lagde en Flok Tomrere
Dansegulv. Der var svalt derinde under Traeerne efter den solede Vej.
Katinka sad paa en Baenk.

-Her skaf vi danse, sagde hun.

-Ja, han maa danse dejlig, Huus, sagde Marie. Hun var stadig i trofast
Beundring af Huus; han stod i Flojelsramme paa Kommoden og et gammelt
Visitkort med hans Navn laa som Maerke i Salmebogen. Bane-Peter
besorgede det haandgribeligere.

Katinka svarede ikke. Hun blev ved at sidde og se paa Folkene, der
arbejdede.

-Naar det Vejr blot maatte holde sig, sagde hun til en af dem.

-Ja, sagde han og saa' op i Traeerne--Himlen saa' han ikke--mens han
torte Sveden af sig med AErmet: det er det, det kommer an paa.

Katinka og Marie gik tilbage. Det var paa hoje Tid. De kom over
Torvet; Aftenklokkerne ringede fra Taarnet ned over Markedslarmen.

Den sidste Dag bagte de. Katinka var kortaermet og aeltede, saa Melet
stod hende i Haaret som paa en Moller.

-Ingen kommer ind--ingen kommer ind--det bankede paa Doren, som var i
Laas.

Katinka troede, det var Huus.

-Det er mig, raabte Agnes Linde. Hvad gaar der for sig?

Hun kom ind og bagte med. Der