landskabelig" Bevaegelse, der
naesten helt og holdent bygger paa Staudeanvendelse. Den aeldre Have med
hele sit konventionelle landskabelige Apparat, de lange Perspektiver, de
kulisseagtigt opstillede Buskadser og Traegrupper, led--dens ovrige gode
eller daarlige Sider ufortalte--i hvert Fald af den Mangel, at dens
Anvendelse paa smaa Haver kraevede en saa lille Maalestok, at det hele
ofte blev ganske meningslost. I mere eller mindre bevidst Folelse af
dette begyndte man for en Del Aar siden i England at skabe naturlige
Landskabsbilleder mindre Vegetations Scenerier, der kunde fremstilles
uden at reducere Maalestokken.

Denne den saakaldte "wild gardening" fik sin fortrinligste Forkaemper i
den bekendte Havebrugsforfatter W. Robinson, og navnlig i de senere Aar
i den ikke mindre bekendte Haveaestehtiker Miss Gertrud Jekyll. Omkring
en Dam, i en Lysning, i et Krat eller paa andre velegnede Steder, hvor
Synet af fremmedartede Omgivelser ikke kan genere, skabte man vaesentligt
ved Hjaelp af Stauder, der ikke havde et altfor kultiveret Praeg og som
ifolge deres Vaekst egnede sig dertil, et Stykke Have, hvor alt groede
som var det hjemmehorende, og derfor fik det vildtvoksende tiltraekkende
Praeg.

[Illustration: Fig. 7. Dobbelt Stauderabat i et Gartneri. Plantet i Nov.
1912; Billedet er taget i Aug. 1913. Gangen er 4 m og Rabatterne 3 m.
brede.]

Lidt senere, i Begyndelsen af dette Aarhundrede, viste en lignende
Bevaegelse sig i Tyskland; men medens man i England ad Forsogenes og
Erfaringens Vej naaede til at fastslaa Maal og Midler for den Art
Havekunst, saa var det i Tyskland en enkelt Mand, Willy Lange, der
vaesentlig ad Taenkningens Vej og paa videnskabeligt Grundlag--de Tyskere
bliver jo sig selv lig alle Dage--fastslog Regler for en landskabelig
Havekunst, der i Modsaetning til den aeldre kan passes ind i en lille
Ramme. Lange, hvis Hovedskrift, Gartengerstaltung der Neuzeit, udkom
1904, og som senere er trykt i flere Tusinder end nogen anden tysk Bog
om Havekunst, gor ganske overordentlig stort Brug af Stauder til at
skabe sine smaa Vegetations-Scenerier.[3])

[Footnote 3: En Hovedsag for Lange er Hensyntagen til Planternes
naturlige Samhorighed, det vil sige, at Planter, der horer hjemme, eller
ser ud som de horte hjemme i et bestemt fysisk Milieu ikke plantes
jaevnsides med Planter fra et ganske andet. For Eksempel bor en Plante,
der baerer de torre, sandede Steders Karaktermaerke, ikke saettes ved Siden
af en