, og i hvert Fald danner deres egen Top jo noget Daekke.

[Illustration: Fig. 44. Astilbe Arendsii, forskellige Variationer.]

[Illustration: Fig. 45. Astilbe Arendsii Ceres.]

De Stauder, der helt forsvinder fra Jordens Overflade, som Lilier,
Incarvillea, Paeoner, Aconitum og mange flere, daekkes lettest ved et godt
tykt Lag gammel Godning over Stedet, hvor de hviler. Et Lag paa ca. 5-8
Ctm. vil vaere passende i de fleste Tilfaelde. Den store Maengde Planter,
der som Heuchera, Kniphofia, Yucca, Hypericum, beholder deres Lov i Live
om Vinteren, maa selvsagt kun daekkes med Godning paa Rodderne, medens
Toppen maa rage frit op. En Klasse Planter, der er saerdeles vanskelige
at daekke, er de "alpine", d.v.s. de lave Stenhojsplanter, der absolut
ikke maa daekkes med Godning eller lignende Materiale. Det bedste vilde
vaere Sne, men det kan man her til Lands ikke lobe an paa; det naest
bedste er et Lag Granris ikke tykkere, end at Luften har rigelig Adgang
til Planterne. Det drejer sig nemlig ikke om at holde Kulden ude,
Temperaturen over og under et saadant let Grandaekke er naturligvis
omtrent den samme, kun er den mere konstant under Risenes Skygge, idet
Virkningen af Sol og lettere Morgenfrost ikke naar ned til Planterne.
Naar det traeffer i med lange Tovejrsperioder ledsagede af lidt Sol, saa
kan man se mange af disse Bjergplanter "spidse Oren"; de tror det er
Foraar og begynder i det fattige Lys en ung spaed Vaekst, der til Skade
for hele Planten svides af, naar Frosten kommer igen. Grandaekket hindrer
ved sin Skygge Planterne i at faa saadanne utidige Foraarsfornemnmelser
med den deraf flydende Fortraed. Risene hindrer ogsaa ofte den faldne Sne
i straks at fyge bort.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 46. Bellis perennis.]

Planter, som ikke helt har afsluttet deres Vaekst, maa ikke daekkes,
navnlig ikke lige i Hjaertet, hvor Daekket i saa Tilfaelde let vil
foraarsage en Forraadnelse; det vil derfor vaere rigtigt at afvente en
alvorlig Frost, for Daekningen foretages. Om Foraaret maa man paase, at
Daekket fjaernes i Tide, saa Planterne ikke faar Lejlighed til at vokse
under Daekket, Skuddene vil nemlig saa blive "gejle" d.v.s. lyse og tynde
og lidet modstandsdygtige for de ublide Paavirkninger, der finder Sted,
naar Daekket tages af. Man maa af og til kradse lidt Godning vaek og
fjerne et Ris hist og her. Den fulde Afdaekning maa for Risenes
Vedkommende foretages i Graavejr; Godningen lader man gerne ligge