dia aristata
grandiflora.]

Paa Grund af den udpraegede Uvilje Havevenner i Reglen laegger for Dagen
overfor den latinske #Navngivning# var det en naerliggende Tanke at samle
saa mange danske Navne som muligt. Forholdet er jo det, at hvad der
kraeves i Havebruget er en Varebetegnelse og hertil er den videnskabelige
botaniske Nomenklatur kun lidet egnet. Den danske Flora er fuldt benaevnt
med et Saet danske videnskabeligt anerkendte Navne; anderledes med
Havebrugets Planter, der naesten alle stammer fra andre Steder; kun faa
af dem har danske folkelige Navne, der er saa udbredte, at de tor
anerkendes. En direkte Overforing af den danske Floras Slaegtsnavne til
de Slaegter af Haveplanter, der er repraesenteret i denne, er ofte
upraktisk som populaer Betegnelse, idet de danske Arter ofte kun i ringe
Grad minder om de udenlandske. Kunstigt at danne et Saet Havenavne er
naturligvis en ufremkommelig Vej. Det eneste rigtige er vist
efterhaanden som saadanne Havenavne dannes, da at faa dem og deres
Betydning slaaet fast. I England, hvor den store Befolkning er mere
interesseret i Blomsterdyrkning end her, og i Tyskland hvor Evnen og
Vilje til at erstatte fremmede Ord med tyske er stor, har man langt
flere Havenavne end vi har, og der skrives paa begge Sprog Amator Boger
med udelukkende Anvendelse af folkelige Navne, dog maerker man Ulemperne
og Usikkerheden, idet det latinske Navn gerne maa tilfojes. I Handelen
anvendes aldrig andet end den latinske Nomenklatur. Vi er herhjennne paa
Vej til at faa en Del Havenavne gerne afledet fra Latinen. Saaledes er
Reseda bedre kendt end Navnet Vav, der er den danske Floras Slaegtsnavn
for Reseda, ligeledes er Anemone bedre kendt end Simmer o.s.v. Det
forsoges ofte at indfore tyske Navne ved f. Eks. for Phlox at skrive
Flammeblomst (Flammenblume); saa er det latinske og snart danske Phlox
dog at foretraekke.

[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 66. Galega officinalis
Hartlandii.]

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 67. Gentiana acaulis.]

Naar Forholdene er saaledes, vil man forstaa, at Forf. helt har maattet
se bort fra Onsket om at yde et Bidrag til en foroget Anvendelse af
danske Havenavne, men har holdt sig paa det torre d.v.s. til den ikke
saerlig morsomme, men solide og velprovede latinske Nomenklatur, kun med
Tilfojelse af enkelte anvendelige danske Navne. Faatalligheden af danske
Haveboger foroger jo Ansvaret i hoj Grad ved at forsomme Lejligheden til
at slaa dan