af vore bedste Planter ganske
uomgaaelig, for at de kan yde store og gode Blomster; saaledes kan
foruden de naevnte Phlox, Aster, Chrysanthemum, Delphinium, Helenium og
mange andre af de aller smukkeste Stauder kun blomstre ulasteligt nogle
ganske faa Aar uden Omplantning. Aarsagen til dette Forhold er omtalt
ovenfor: I Tilfaelde, hvor Stauder i Aarenes Lob skyder sig op over
Jorden, hvilket f. Eks. sker med Heuchera, Saxifraga cordifolia,
Aurikler o.s.v. kan Jorden hyppes lidt op om Planten til Erstatning for
en Omplantning. For Hyppigheden af disse Omplantninger spiller Jordens
Bonitet og Godningskraft en stor Rolle. Hvis Jorden er let og der ikke
gives Godningstilskud indtraeffer Tilbagegangen hurtigere end under
modsatte Forhold; til Gengaeld arbejder Udloberne naturligvis staerkere i
en naeringsholdig Rabat. Det er dog saerligt de enkelte Arters forskellige
Krav, der gor Tidsrummet mellem de periodiske Omplantninger vekslende.
Nogle Stauder, som Helleborus staar en Menneskealder eller mere, for de
synligt har kulmineret, andre som Asters gaar tilbage allerede andet
Aar, atter andre som Delphinium gaar forst synligt tilbage i det femte
eller sjette Aar. I Reglen vil Planter der er laenge, d.v.s. to a tre
Aar, om at naa den fulde Udvikling ogsaa vaere dem der holde laengst uden
Omplantning. Savnet af en Generalregel paa dette Omraade er ikke saa
stort, som man skulde tro, idet man jo let kan erkende Tilbagegangen ved
de talrigere og mindre anselige Blomster. Ved Omplantning af store
Rabatter er det en ualmindelig Fordel, hvis den er sammensat af Planter,
der blomstrer og afblomstrer nogenlunde samtidigt og ligeledes
kulminerer samtidigt.
[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 56. Hoje Delphinium langs
en Gang i Knuthenborg Have.]
[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 57. Delphinium semiplenum.]
Staudernes #Formering# kan ske baade ved Fro og ad vegetativ Vej; dette
sidste vil sige at smaa Stykker af Moderplanten fraskiltes og bringes
til at danne selvstaendige Planter.
Froformeringen giver ofte kraftige Planter, men er besvaerlig for
Amatoren. Hovedfordelen ved denne Formeringsmaade er at man paa en Gang
kan opnaa en staerk Formering, d.v.s. faa mange Planter af et Eksemplar,
men dette har jo i Reglen kun Interesse for Gartneren. De ofte
mangfoldige Afvigelser i Afkommet har kun Interesse for hvem der onsker
at tiltraekke nye Varieteter, men er en stor Ulempe for alle andre.
Froet saas bedst i Ur
|