en kun af faa Arter, saa er Fordelingen selvfolgelig
ganske ligetil: den bor vaere jaevn og ensartet, hvis man derimod, hvad
der i Almindelighed vil vaere Tilfaeldet, sammensaetter sin Rabat af en
Maengde af Stauderigets Slaegter, bliver Fordelingen vanskeligere. Den bor
ske under tre Hovedpunkter: Blomstringstid, Vaekst og Farve.
Med Hensyn til Blomstringstid er der naeppe delte Meninger om, at kun en
Vej er den rette, nemlig at fordele de Blomstringstider, som Rabatten
spaender over, saa jaevnt som muligt over hele Laengden. Man vil naesten
aldrig paa dette Omraade lobe Fare for at faa Fordelingen altfor
omhyggelig, idet Planterne i saa Henseende dels er meget forskellige de
forskellige Aar og dels i Lobet af deres Alder forskyder
Blomstringstiden lidt, men naesten alle i forskellig Grad. Hvad
Fordelingen efter Vaekst angaar, saa er Sporgsmaalet her vanskeligere,
idet man her, hvis man er noje kendt med sit Materiale, kan lobe den
Risiko ved en for omhyggelig Opstilling, at berove Rabatten det Liv som
Planternes store Formrigdom kan give. At de store Planter i
Almindelighed skal bagest og de smaa forrest folger af sig selv, ellers
vilde de jo skjule hverandres Blomster og vaesentlig forringe
Vaekstbetingelserne for de lavere Planter. Naar det ikke overdrives vil
det vaere af fortrinlig Virkning af og til at gore et rask Brud paa denne
Hovedregel og lade en mellemhoj Plante af karakteristisk Vaekst, f. Eks.
en Kniphofia eller en Yucca blive anbragt naer Kanten. Alle Slags
Planter, som Chelone, Campanula persicifolia og andre, hvor den
egentlige Plante er en lav Roset, og som kun opnaar deres Hojde ved
selve Blomsterstilkens Laengde, egner sig ogsaa til fremskudte Pladser;
hvorimod Planter med Tilbojelighed til at blive visne og nogne forneden,
som Althaea, Aconitum, visse Delphinium o. fl. naturligvis ikke maa
rykkes frem, men maa skjule deres Fejl i de bagerste Raekker. Planter,
der har en lidt rund Vaekst, som Anthemis Kelwayi, kan ogsaa
undtagelsesvis faa Lov at vaelte sig ud over Kanten. Der kan fremkaldes
Variation i Rabattens Indre, ved at man f. Eks. lader en stor Gruppe
Phlox paniculata, som en vaeldig Bug naerme sig Forgrunden paa et Sted,
hvor Plantningen ellers er holdt ganske lav. Forsidens lave Planter kan
man lade skyde Fjorde ind mellem de hoje Planter og endogsaa lade dem
naerme sig Baggrunden, naar ellers Naboernes Habitus tillader dette. Alle
disse naevnte Tilfaelde bor vaere Undtagelser, og Hovedregl
|