sel
under disse ejendommelige Forhold.
For Fuldstaendigheds Skyld skal naevnes den Staudeanvendelse, som bestaar
i at opgrave og i Stue om Foraaret at drive visse Stauder og at
arrangere Staudernes Blomster som afskaarne i Vaser. Fremgangsmaaden
behandles korteligt nedenfor under Kulturen af Stauder. Selve
Arrangementet af Blomsterne i Vase er underkastet Regler, der maerkeligt
nok intet har tilfaelles med Ordningen i Bede. En Plante, hvis Blomster
skal ses i Maengde samlede paa Friland, tager sig ofte netop ud nogle faa
i et Glas.
[Illustration: Fig. 25. Nymphaea.]
STAUDERNES ALMINDELIGE KULTUR.
De Resultater, man almindeligvis har for Oje, giver ikke Indtrykket af,
at de fysiske Forhold i Danmark er Staudedyrkningen gunstige; ikke desto
mindre er Forholdet dog det, at mange Planter som Kniphofia og
Agapanthus er haardfore her, medens de i Tyskland ikke henregnes til de
egentlige Stauder, fordi de maa tages op og gemmes om Vinteren. Selv
overfor et af Naturen saa begunstiget Land som Frankrig har vort Klima
vaesentlige Fortrin, idet Phlox og mange andre af vore bedste Stauder
lider af, at Solen forkorter Blomstringstiden og odelaegger
Blomsterne--ikke at tale om sydligere Lande, hvor Stauderne i snaevrere
Forstand slet ikke horer hjemme. I Virkeligheden er Antallet af
haardfore Planter, og dermed af Stauder, naturligvis meget storre i
sydligere Lande, men de Arter, der saerlig har vaeret Genstand for
Foraedling, egner sig i Reglen ikke for et varmt Klima. I England er det
en almindelig Anskuelse, at de sommerblomstrende Stauder naar deres
hojeste og pragtfuldeste Udvikling i Skotland paa Grund af de lange lyse
Sommerdage--og dem kan Danmark jo ogsaa glaede sig over. Det, der gor
vore hjemlige Staudeplantninger fattige og kedelige, er i Reglen den
daarlige Kultur, Planterne er Genstand for, hvad enten dette nu skyldes
manglende Kendskab eller for ringe Indsats i Arbejde eller Penge.
Selv om Stauderne--i hvert Fald Flertallet af de moderne--er
Kulturprodukter, der i Udseende adskiller sig ikke saa lidt fra de
oprindelige Former, saa har disse Planter dog sjaeldent aendret deres
naturlige Tilbojelighed for hver sit bestemte fysiske Milieu. Planter
trives i Reglen netop i samme Maal, som man formaar at efterkomme deres
Onsker og Krav i den Retning, enten ved kun at vaelge Planter, der ynder
det Klima og den Jordbund, man har at byde dem, eller ved saa vidt
gorligt at aendre de fysiske Forhold efter Planter
|