FREE BOOKS

Author's List




PREV.   NEXT  
|<   41   42   43   44   45   46   47   48   49   50   51   52   53   54   55   56   57   58   59   60   61   62   63   64   65  
66   67   68   69   70   71   72   73   74   75   76   77   78   79   80   81   82   83   84   85   86   87   88   89   90   >>   >|  
Plantetid; det er September Maaned. Saa er nemlig Sommertorken forbi, og de korte Dages Sol formaar ikke at skade de nyplantede Planter, medens Jorden og Luften dog endnu er tilstraekkelig varm til, at navnlig Roddannelsen kan gaa for sig. De Stauder, der daarligst lader sig plante paa denne Tid er dels de, der blomstrer allertidligst om Foraaret og de der, som saa mange smaa Stenhojsplanter, lider af Fugtighed om Vinteren paa svaerere Jord. De sildige, d.v.s. de oktoberblomstrende, lider en Del under Plantningen, og selvfolgelig gaar det paagaeldende Aars Blomstring jo tabt. Det er nodvendigt at fastsaette et saadant faelles Tidspunkt, idet man jo af praktiske Grunde ikke ved Tilplantningen af en Rabat kan efterkomme de enkelte Arters meget forskellige Krav i den Retning; hvis man, hvor det drejer sig om Plantning af en enkelt eller et Par Arter, er i Stand til at rette sig efter Planternes Natur, saa gaelder den almindelige Regel, at de foraars-og sommerblomstrende Stauder bedst plantes et Par Uger efter Afblomstringen, og de Efteraarsblomstrende bedst lige naar Vegetationen begynder, i Reglen i April Maaned. Der er jo ofte mange Hensyn at tage, der gor, at man ikke kan plante til de ovenfor angivne Tider, men heldigvis er det i Virkeligheden ogsaa muligt at flytte og plante Stauder naesten hele Aaret med Undtagelse af de Hindringer, som Frost og staerk Torke laegger i Vejen. Navnlig naar Planterne ikke skal underkastes en Forsendelse, men kun skal flyttes indenfor samme Have, er man i Virkeligheden meget mere frit stillet med Valg af Plantetid for Stauder, end Tilfaeldet er med andre Planter. Kun maa man vaelge godt Vejr, hvad der i denne Forbindelse vil sige Graavejr eller let Regn. [Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 39. Anchusa italica Dropmore Variety.] Den for al #Plantning# gaeldende Regel, at Planterne hverken maa saettes for dybt eller for hojt, gaelder naturligvis ogsaa for Stauder. De skal staa nojagtig en lille Kende dybere, end de har staaet paa deres tidligere Plads. Forsyndelser mod denne elementaere Regel kan svaekke visse Stauder, f. Eks. Paeoner, saa det maerkes gennem lange Aar. Der maa rystes findelt Jord ind mellem Rodderne, der ikke maa bojes, men hellere, om de forekommer for lange, maa afstudses med en Kniv. Dette sidste kan man dristigt gore, navnlig ved Planter, der er fremkomne ved en umiddelbar forudgaaende Deling, idet de gamle Rodder i Reglen er vaerdilose. Rodder, der er udtor
PREV.   NEXT  
|<   41   42   43   44   45   46   47   48   49   50   51   52   53   54   55   56   57   58   59   60   61   62   63   64   65  
66   67   68   69   70   71   72   73   74   75   76   77   78   79   80   81   82   83   84   85   86   87   88   89   90   >>   >|  



Top keywords:

Stauder

 

plante

 

Planter

 

Plantning

 

gaelder

 

Virkeligheden

 
navnlig
 

Rodder

 

Plantetid

 

Maaned


Planterne
 

Reglen

 

laegger

 

Graavejr

 

stillet

 

Frederikssund

 

Illustration

 

staerk

 
Navnlig
 

flyttes


indenfor

 
Tilfaeldet
 

Forsendelse

 

vaelge

 

Forbindelse

 
underkastes
 

mellem

 
Rodderne
 

hellere

 

findelt


rystes

 

Paeoner

 

maerkes

 

gennem

 

forekommer

 

afstudses

 

Deling

 
forudgaaende
 

vaerdilose

 

umiddelbar


fremkomne
 
sidste
 

dristigt

 
saettes
 
hverken
 
naturligvis
 

gaeldende

 

italica

 

Anchusa

 

Dropmore