er unge--kun onske sig
saa store som muligt. Anderledes med delte Planter, de maa naturligvis
for at vaere vaekstsikre have en vis Storrelse, men ellers er smaa Planter
at foretraekke for store, d.v.s. endnu delelige. Vi rorer her ved et
Punkt, hvor der i Tidernes Lob er begaaet tallose Forsyndelser mod
Stauderne. Hvis man planter en stor Blok f. Eks. af sommerblomstrende
Phlox uden at dele den, vil den naesten ikke nyde godt af Omplantningen
og vil ikke tage fat med fornyet Kraft, saaledes som det altid sker,
naar man planter smaa, kraftige Skud. Hvis man piller tre gode Skud af
en stor Blok, der ved Delingen maa antages at ville give en Snes
saadanne Skud, saa vil de tre enkelte Skud i Lobet af et eller to Aar
danne en Blok storre og kraftigere end den store Moderplante, hvis denne
samtidig plantes udelt. Vil man hurtigt have store, fyldige Planter, kan
man opnaa dette ved at plante flere Smaadele naer hverandre, men med
ti1straekkelig Jord imellem, saaledes at de smaa Skud kan fore deres
selvstaendige Tilvaerelse og sende Rodder til alle Sider. Det er nemlig
dette, som navnlig alle de indre Skud i den store Blok ikke formaar, og
derfor vokser de saa slet. De bedste Planter er unge, nyformerede
Planter, der en Sommer paa et Skolebed har dannet deres eget Rodnet, og
saaledes har laert at sorge for sig selv, og de daarligste Planter er
gamle Planter eller store Dele af saadanne, hvis Skud kun med deres ene
Side formaar at komme i direkte Beroring med den nye naerende Jord. Naar
man derfor fra gavmilde Naboer faar foraerende store Klumper af Stauder,
maa man dele dem ud i smaa og plante Delene som enkelte Planter, og
dersom man kober Planterne og forlanger, at de straks skal fylde i
Bedene, maa man kobe flere Eksemplarer af samme Art.
[Illustration: Fig. 43. Aquilegia coerulea hybrida.]
Planter, der er plantede om Efteraaret, daekkes som naevnt altid for at
undgaa Opfrysning, men saadan #Vinterdaekning# er i det Hele altid
tilraadelig og bor danne et fast Led i Kulturen af Stauderne. En Del af
disse hidrorer ligefrem fra Egne med meget mildere Klima end vort, og en
meget stor Del fra Steder, hvor Frosten ganske vist er haard og
langvarig, men hvor Snedaekket er mere paalideligt, og hvor navnlig den
danske Vinters lunefuldt vekslende Spil af Frost og To er ukendt. Dette
gaelder bl. a. de fleste Alpeplanter. Selv vore indfodte danske Stauder
ude i Naturen faar jo i Reglen nogen Daekning af nedfaldende Lov, vissent
Graes
|