lantningen tilstraeber en Efterligning af det
vildtvoksende i enkelte Tilfaelde vel endogsaa en ligefrem Illusion. I
blandede, "malerisk" grupperede Rabatter forsoges ganske vist som naevnt
ovenfor at laempe Plantningen lidt efter de Maader, hvorpaa vildtvoksende
Planter breder sig mellem hverandre, man opnaar paa den Maade tidligere
det hjemmevante bodenstaendige--Udseende, som Vegetationen ellers bruger
Aaringer om at opnaa. Den Bevaegelse mod at udviske Sporene af
Gartnerarbejdet, som Planterne altid foretager, naar de lades urorte,
benytter man ganske vist ogsaa i Rabatten for saa meget som muligt at
bibeholde den Ynde i Grupperingen, som kun Naturen selv formaar at
fremkalde, men man tilstraeber dog alligevel slet ikke det, der tilsigtes
ved den landskabelige Plantningsmaade.
[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 20. Naturlig Plantning af
Spiraea m.m. i det Kgl. danske Haveselskabs Have.]
I den landskabelige Have var der, som tidligere naevnt, ikke megen Plads
for Stauder og egentlig kun for de ganske "vilde"; Anvendelsen var
knyttet til Sobredder, Baekke og saadanne lignende Forhold, som aldrig
findes i mindre Haver. Man kan snarere vente, at den tidligere naevnte
nyere, naturlige Staudeanvendelse, trods sin relative Vanskelighed kunde
finde Dyrkere mellem Ejere af middelstore Haver eller Haver med
Naturforhold, der vanskeliggor en mere kultiveret Udformning af
Blomsterbede.
[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 21. Ornithogalum som
"vildtvoksende" i det Kgl. danske Haveselskabs Have.]
Hvor og hvordan kan der naturligvis ikke svares paa i Almindelighed ved
Sporgsmaalet om en saadan "Wild gardening"; kun kan der gives et Par
vejledende, nogenlunde almengyldige Grundsaetninger. Man bor i Reglen kun
saette saadanne Planter sammen, som blomstrer samtidigt, da en Del
visnede Stauder--det visne afskaeres selvfolgelig ikke regelmaessigt i
saadanne Plantninger--ofte kan odelaegge Synet af de blomstrende. Naar
derimod alt er visnet, vil vedkommende Plet ikke tiltraekke sig nogen
Opmaerksomhed, denne vil under nogenlunde store Forhold soge andet Steds
hen, hvor noget blomstrende paakalder den. Man bor i Reglen plante
storre Maengder af samme Art og Varietet, ellers er Resultatet selv paa
en lille Afstand, at Farverne taber i Kraft. Endelig bor der vaere et
vist Forhold mellem Storrelsen og Maengden af Planter og Stedet. Skal der
paa en lille Plet dannes et "Vegetationsbillede", kan man naturligvis,
sel
|