Saerlige _Staudehaver_ er der jo kun sjaeldnere Plads til, og en
almindelig Anvisning kan, hvad det formelle angaar, selvfolgelig ikke
gives, idet de stedlige Forhold maa vaere ganske bestemmende. Hvad
Tilplantningen angaar, saa er en saadan Have jo i sine Bestanddele ikke
andet end et Antal afbrudte Rabatter, og de Synspunkter, der er gjort
gaeldende ovenfor vil naturligvis ligesaavel her kunne laegges til Grund
for Beplantningen. De meget hoje Stauder maa som Regel kun anvendes i
Yderkanten, og det vil maaske oftest vaere smukkest, om en saadan lille
Have i Midten forsynedes med et Bassin til Vandplanter eller at Gangene
lob sammen i et Braendpunkt, der markeredes med en Figur, en Solskive,
eller lignende. Det vil altid vaere heldigt, om den Art Saerhaver danner
et Rum for sig afgraenset tydeligt til alle Sider, det forlener altid et
saadant lille Anlaeg med en saerlig Hygge. En saadan Have yder en
fortrinlig Koncentration af Blomsternes Virkning, der yderligere
foroges, hvis man ogsaa kan opnaa en Samtidighed i Blomstringen, ved for
Eksempel at plante en Foraarshave med en Samling af alle de lave og
pudedannede Foraarsplanter som Hovedbestand og med morke, stedsegronne
Traeer som en lunende hoj Haek om det hele. Med nogle faa hojere,
foraarsblomstrende Stauder i Udkanterne vilde en saadan lun Plet
allerede i det tidligste Foraar kunne blive aldeles fortryllende.

I store Haver har i umindelige Tider Rosariet vaeret en fast Bestanddel,
andre Saerhaver har man sjaeldent anvendt; men netop Stauderne yder det
fortrinligste Materiale til dette Brug; hvor vilde ikke en Irishave vaere
smuk; rigtig plantet vilde den vaere i Blomst i maanedsvis, og vilde, med
jaevn Anvendelse af Slaegtens mange Arter og Varieteter og med forstaerket
Brug af nogle af de mest rigtblomstrende og iojnefaldende Sorter, danne
en vidunderlig Helhed og samtidig byde Plantesamleren og Liebhaveren
rigelig Naering for hans stilfaerdige og fornemme Passion, Glaeden over
Arters og Variationers Mangfoldighed.

Der findes en Klasse Haveplanter, som vi paa dansk betegner med
Kolektivnavnet "Stenhojsplanter". Baade paa Fransk, Engelsk og Tysk
kaldes de samme Planter for Alpeplanter, hvad der naturligvis for saa
vidt er misvisende, som baade Pyrenaeernes og Appeninernes hojtliggende
Bjaergskraaninger har ydet omtrent det samme Bidrag til denne Flora som
selve Alperne. Men Navnet "Stenhojsplanter" er ikke alene misvisende, da
disse Planter ikke behover en Ho