er lange nok egne de fleste Stauder sig til
Afskaering, og man bor da ogsaa dyrke et saerligt Bed for derfra at
forsyne Husets Vaser med friske Blomster.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 63. Erigeron speciosus.]

Vandet i Beholdere og Skaale bor forsynes hver Dag; dersom det er sket,
at Blomsterne haenge visne af en eller anden Grund for de naturligt har
tabt Friskheden, bor man saette dem i kogende Vand til dette er bleven
koldt, de vil da i de fleste Tilfaelde rette sig. Mange Blomster, f. Eks.
Asters, maa ikke straks saettes i et varmt Vaerelse, de falder nemlig saa
ofte med det samme. Asters, Chrysanthemum og mange andre Blomster med
lidt haarde Stilke kan man lettere faa til at suge Vandet, naar den
nederste Ende af Stilken forst er knust lidt. En anden Fremgangsmaade
til at faa Vandet til at gaa let op i Stilkene er at holde Stilkene
under Vand og med en Kniv afskaere den yderste Ende og forst derefter
haeve dem op over Vandet; paa den Maade forhindres, at der danner sig
smaa spaerrende Luft-propper i Staenglens Hulheder.

[Illustration: Fig. 64. Blomster af Eryngium alpinum.]

#Etiquetteringen# af Stauder (der passer i en Rabat og kun mindre godt i
en naturlig Plantning), er en Nodvendighed, naar man vil have nogenlunde
Orden i Sagerne. Man kan faa Etiquetter af Emaille eller Porcelain;
begge Stoffer kan faas i en graalig Tone, saaledes at de hvide Plader
ikke lyner altfor meget igennem; saerlig om Vinteren virker det
ubehageligt. Den Art Etiquetter maa bestilles paa en Fabrik med Skrift
og er dyre. Almindelige store Stikpinde, de saakaldte Thueringervarer,
som faas i Vaerktojshandler og hos Frohandlere, er billige, men holder
sjaeldent mere end en eller to Vintre. De skal overstryges med tynd
Maling, der hvor Skriften skal staa, og denne skrives med Blyant inden
Malingen endnu er hel tor. Her findes i Handelen aldeles udmaerkede
Zinketiquetter, der er kemisk praeparerede, saaledes at Skriften oxyderer
og holder sig. Disse Zinketiquetter er vel nok i Forhold til Prisen, det
bedste, der findes. For at undgaa at skrive alle de lange Navne, kan man
naturligvis bruge Numre eller Forkortelser og saa fore tilsvarende
Lister. Naar man forkorter, kan man betegne Slaegts-og Artsnavnet med
Begyndelsesbogstavet, hvorimod Varietetsnavnet helst maa skrives helt
ud; det vil nemlig altid vaere lettere at erkende Slaegt eller Art frem
for Varieteten.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 65. Gaillar