slog Offeret til et Middelaar.

Udenfor Kirken traf Bais Huus. Man aandede op ude i den friske Luft,
og der blev en storonsken "Glaedelig Jul" igen.

"Pastoren" kom med Offerpengene i et sammenbundet Lommetorklaede, og
alle hilste og kniksede. Naa, Froken Jensen, saa onsker vi vel
hinanden Glaedelig Jul, sagde "Gamle Pastor".

Katinka gik ud af Laagen med Huus. Bai blev lidt tilbage med Kiaer, saa
de to gik alene henad Vejen.

Solen laa over de blankglitrende Marker; hist og her ved Gaardene
havde de Dannebrog ude paa Flagstaengerne i den hoje Luft.

Rundtom drog Kirkegaesterne hjem i Flok.

Katinka havde endnu Julesalmerne i sit Ore, hun folte alting som i
glad Hojtidelighed.

-Julen er rar, sagde hun.

-Ja, sagde han og lagde hele sin Overbevisning ind i "Ja'et".

-Og han sagde det osse rigtig kont, lagde han lidt efter til.

-Ja, sagde Katinka, det var en rigtig kon Praeken.

De gik lidt.

-Men jeg har jo slet ikke takket Dem, sagde saa Katinka, for
Sjalet....

-Ingenting at takke for.

-Jo netop ... jeg blev saa glad. Jeg havde haft naesten Magen og halvt
forbraendt det.

-Ja, det ved jeg jo ... De havde det Sjal paa den Dag, jeg kom.

Katinka vilde sige: Hvor saa' De det? Men sagde det ikke. Hun vidste
heller ikke, hvorfor hun med et blev rod, og hun for forste Gang
maerkede, at de sagde ingenting og sogte om noget til at faa brudt
Tavsheden med.

De kom ned til Skoven, og Anneksklokkerne kimede.

Det var, som om Klokkerne slet ikke vilde holde op idag, at lyde.

-De gaar da med ind, sagde Katinka, og baerer ikke Jul fra Huset.

De stod paa Perronen og horte paa Klokkerne, mens de ventede paa Bai.

Huus blev der hele Dagen.

Da Bai satte sig til Bordet, der skinnede med sin Damaskesdug og mange
Glasassietter, sagde han:

-Ja, man har det godt i sin Familie. Lille-Bentzen raabte:

-Ja, da--og lo af Fornojelse.

Huus sagde ingenting. Han sad, som Katinka sagde, bare og saa' glad ud
af Ojnene.

Og hele Dagen hvilede der en stille Glaede over Huset.

Om Aftenen spillede de Whist. Lille-Bentzen var Fjerdemand.

-I Praestegaarden talte de Offerpengene af Papirerne. Fru Linde var
skuffet. Offeret var betydeligt #under# et Middelaar.

-Hvoraf kommer det, Linde? sagde hun.

Pastoren sad og saa' eftertaenksomt paa de mange #smaa# Monter.

-Hvoraf kommer det? De Folk tror, vi kan leve som Liljerne paa en
Mark.

Fru Linde gor en Pavse og taeller for sidste Gang de hele Kroner.

-Med