t.

-Kakkelovnen, skriger de, Kakkelovnen.

-Flaesk, Flaesk.

Ida-Yngst er saa udmattet, at hun segner. Hun kan ikke faa Vejret for
Hjertebanken: Fol, siger hun og laegger Lojtnantens Haand ind til sit
Bryst, hvor mit Hjerte banker.

Katinka er Blindebuk og bliver svunget, saa hun knap kan staa.

-Nej--se mig til den dejlige Kone, raaber Froken Agnes....

-Flaesk--Flaesk.

Katinka fanger Huus.

-Hvem er det?

Han bojer sig, og Katinka foler paa hans Haar: Det er Huus, raaber
hun. Gamle Pastor Linde klapper i Haenderne, at man skal tilbords.

-Huus, siger Katinka, hvad er der i Vejen? der er noget i Vejen med
Dem?

-Hvor falder det Dem ind?

-De er ikke saa glad i den sidste Tid ... som for....

-Der er ingenting i Vejen, Fru Bai....

-Og jeg, siger Katinka, er netop saa glad....

-Ja, sagde Huus, det ser man.

Bai kom fra Spillebordet: Bevares, hvor ser du ud, sagde han.

Katinka lo: Ja, vi har danset gronlandsk. Hun gik tilbords med Huus.

Bai snapper Ida-Yngst fra Lojtnanten, der gaar bagefter med
Skolelaererens Son.

-Hansen, siger Lojtnanten, hvem er den Pige?

-Aa, Moderen, den skaeve derhenne med Pastoren, hun sidder paa Aftaegt
heroppe paa Gaarden.

-Satans Pige, siger Lojtnanten. Hun har s'gu et flot Bryst....

Alle kommer til Saede; Pastoren sidder for Bordenden. Han drikker under
Maden to Skaaler, "for de fravaerende" og "for den gode Aand i
Selskabet". De er blevet drukket med de samme Ord i sytten Aar der i
Praestegaarden.

Tilsidst faar de Kransekage med Knalderter. Pastoren knalder med
Froken Jensen.

Lojtnanten har faaet kilet en Stol ind bag Ida-Yngst. Der er saa
snaever Plads, at de naesten maa sidde paa Skodet.

Man kan ikke hore Orenlyd, mens de ler og knalder og laeser Deviser
hojt.

-Ja, siger gamle Linde, det er Ungdom.

-Huus, det er os, siger Katinka. Hun holder en Knaldert frem.

Huus tager i den: De fik Devisen, siger Katinka.

Huus laeser paa det lille Papir: Dum Snak, siger han og river det over.

-Huus dog, hvad stod der?

-Alle Konditorsvende skriver om Kaerlighed, siger Ida-Yngst over
Bordet.

-Froken Ida--det er Lojtnanten--ska' vi to?

Ida-Yngst vender sig igen og futter med Lojtnanten: Gud, hvor er 'et
upassende, raaber hun. Hun faar en Devise om at kysse, som Lojtnanten
laeser op med den lille Knebelsbart lige ind til hendes Kind.

Man flytter Stolene lidt ud fra Bordet, og Damerne vifter sig med
Servietterne. De unge er varme i Hovederne