n var ikke saa sikker i de fremmede Ord.

-Men--der er jo den dejlige Kone. Praestefrokenen satte op fra Kisten
og for over Perronen mod Fru Bai, der var kommet ud paa Stentrappen.
Naar Praeaestefrokenen hilste hjertelig, saa' det ud som et voldeligt
Overfald.

Fru Bai smilede stille og lod sig kysse.

-Gud forbarme sig, sagde Praestefrokenen, faar vi ikke uventendes en ny
Hane til Gaarden. Der er han!

De horte Stojen af Toget der borte fra og den staerke Klapren, naar det
gik over Aabroen. Langsomt kom det vuggende og pustende frem over
Engen.

Praestefrokenen og Fru Bai blev staaende paa Trappen. Frokenen holdt
Fru Bat om Livet.

-Der er Ida Abel, sagde Praestefrokenen, Jeg kender hende paa Sloret.
Et bordeauxfarvet Slor stod ud af et Vindu.

Toget holdt, og Dore blev slaaet op og i. Fru Abel skreg sine "Goddag"
saa hojt, at alle Nabokupeernes Rejsende kom til Vinduerne.

Ida-Yngst klemte arrigt Moderens Arm--hun stod endnu paa Trinet:

-Der er en Herre med Toget--hertil--

-Hvem er han? Det gik som Kaep i Hjul.

Ida-Yngst var nede. Der var Herren ... En blondskaegget, hojst sindig
Herre, som fik Hataeske og Futeraler ud af en Rogkupe.

-Og Tante--Tante Mi, skreg Enkefruen.

-Hold din Mund, sagde Ida-Yngst stille og arrigt. Hvor er Louise?

Louise sprang om paa Stentrappen foran Fru Bai og Praestefrokenen saa
barnligt, som om hun havde haft sin "Skonhed" i Knapstovler.

Nedenfor Trappen praesenterede Forvalteren sig for Hr. Kiaer.

-Ja, Satan til Historie--der ligger Madsen--i den vaerste Tid ... Naa,
vi vil haabe det bedste ... Hr. Kiaer slog den nye Forvalter paa
Skulderen.

-Gud hjaelpe os, sagde Praestefrokenen. Et hojst almindeligt Husdyr.

Den gronmalede var inde, og Faellesmejeri-Spandene var hevet ud af
Godsvognen. Toget begyndte at gaa, da en Bonde skreg fra et Vindu.
Han havde ingen Billet.

Togforeren, en smaekker Yngling, stram som en Husar i de elegante
Nederdele, gav Bai to Fingre og sprang op paa Trinet.

Bonden blev ved at skrige og skaendes med Konduktoren, der hang paa
Braedtet.

Og alle Ansigter paa Perronen saa' et Ojeblik efter Toget, som rullede
bort....

-Hm, det var det, sagde Praestefrokenen. Hun gik ind i Gangen med Fru
Bai.

-Min Forvalter, Hr. Huus, sagde Hr. Kiaer ud mod Bai, som gik forbi. De
tre stod lidt stille.

Louise-AEldst og Ida-Yngst fandt endelig hinanden og begyndte at kysses
vildt midt i Doren.

-Aa Gud, sagde Enkefruen, de har jo ikke set hin