var alene, siden Pastor Linde havde sagt sine
Ord.

-De interesserer Dem for Skolen, Hr. Pastor, havde hun sagt, derfor
sender Foraeldrene deres Born i Friskolen.

-Jeg skal sige Dem, Froken Jensen, hvorfor Foraeldrene sender deres
Born i Friskolen, fordi Froken Sorensen kan sine Ting, det havde
Pastoren svaret.

Froken Jensen havde kun betroet "Ordene" til Krokonen:

-Og hvad kan en enlig Kvinde, Madam Madsen? havde hun sagt--Kvindens
eneste Vaern er Taarer....

Froken Jensen sad og graed i sin Krog. Det begyndte at blive morkt, og
tilsidst rejste hun sig og gik ud i Kokkenet.

Hun taendte en lille Petroleumskoger og satte Vand over til Theen. Hun
lagde en Dug over Hjornet af Kokkenbordet og satte Brod og Smor frem
foran den enlige Tallerken.

Men alt mens hun gjorde det, faldt hun lange Stunder hen igen og
taenkte paa ny paa Praestens Ord.

Moppen var fulgt ud efter hende og havde lagt sig paa en Pude foran
sin tomme Madtallerken.

Froken Jensen tog Tallerkenen og fyldte den med Franskbrod, blodt op i
det varme Vand.

Moppen fik Tallerkenen ned foran sig og begyndte at fortaere Foderet
uden naesten at rore sig.

Froken Jensen havde taendt et ensomt Lys. Hun drak sin The med
Rugbrodssmorrebrod til--hun skar Stykket med Kniven i sirlige smaa
Firkanter.

Naar hun havde drukket The, gik Froken Jensen i Seng. Hun bar Moppen i
Armen og lagde den ved Fodenden paa Dynen. Saa hentede hun
Skoleprotokollen og lagde den paa Bordet ved Sengen.

Hun laasede Doren og saa' efter med Lyset rundt i alle Kroge og ind
under Sengen.

Saa klaedte hun sig af og redte sine Fletninger ud og haengte dem op paa
Spejlet.

Moppen sov allerede og snorkede paa Dynen.

Froken Jensen sov ikke godt, siden Pastor Linde havde sagt--de Ord.

* * * * *

Fru Bai gik tilbage ad Vejen mod Stationen. Hun aabnede Laagen og gik
ind paa Perronen. Der var ganske tomt, saa stille, at man horte de to
Telegraftraade surre.

Fru Bai satte sig paa Baenken udenfor Doren med Haenderne i Skodet og
saa' ud over Markerne. Hun havde let ved saadan at blive siddende, Fru
Bai, hvor der var en Stol eller en Baenk eller et Trappetrin.

Hun saa' ud over Markerne, de store Stykker Plojejord og laenger borte
Engene. Himlen var hoj og lyseblaa. Der var slet intet Hvilepunkt for
Ojnene uden Annekskirken. Den saa' man med dens Takker og Taarnet der
yderst ude over den flade Mark.

Fru Bai fros og rejste sig. Hun gik hen mod