de Huset skulde styrte om:
-Hva' mudrer I om? Faderen raabte og slog i Bordet inde i Stuen.
Ude i Kokkenet blev der ganske stille--en sagte Ragen bare af en
enkelt, som sogte noget op under Bordet efter Faegtningen.
-Himmelhunde, sagde Faderen.
Efter Middag sov han sin Time i Sofaen. Han vaagnede paa Klokkeslet:
-Nu er der vel taenkt udforligt over Statens Bedste, sagde han og fik
Kaffen, for han gik paa Vaerkstedet.
-Da Faderen dode, blev det jo helt anderledes. Katinka kom i Institut
med baade Konsul Lassons og Borgmesterens Fanny.
Og hun blev ogsaa bedt til Konsulens....
De andre Soskende kom alle ud. Hun blev ene hos Moderen.
De Aar var Katinkas bedste, der i den lille By, hvor hun kendte alle,
og alle kendte hende. Om Eftermiddagen sad Moderen og hun i Stuen,
hver ved sit Vindu paa Forhojningen, hvor Moderen havde det Vindu med
"Spejlet"; Katinka broderede "fransk" eller laeste.
Solen faldt i lyse Striber gennem Blomsterne i Vinduerne ud over det
hvide Gulv....
Katinka laeste mange Romaner fra Lejebibliotheket, om fornemme Folk, og
ogsaa Digte, som hun skrev ind i en Bog....
-Tinka, sagde Moderen: Der kommer Ida Levy. Ej, hun er i den gule
Hat....
Tinka saa' op: Hun skal til Spil, sagde hun.
Ida Levy gik forbi, og der blev kigget og nikket igen og spurgt med
Fingrene, om de kom til "Halvti'et"....
-Det er dog graesseligt, hvor Ida Levy gaar skaevt paa sine Haele, sagde
Tinka, hun saa' efter hende.
Det har hun fra sin Moder, sagde Moderen.
De gaar forbi, en efter en, Godsforvalteren og de to Lojtnanter, og
Fuldmaegtigen og Doktoren. Og de hilser, Og oppe nikker de og siger et
Par Ord om hver.
De ved, hvor hver gaar hen og hvad han skal der.
De kender hver Dragt og hver Blomst paa en Hat. Og de gor hver Dag de
samme Bemaerkninger om de samme Ting.
Minna Helms gaar forbi og nikker.
-Saa' du Minna Helms, siger Moderen.
-Ja. Og Katinka ser efter hende og skaerer Grimasser mod Solen:
-Hun kunde snart traenge til en ny Kaabe, siger
-Stakler--hvor skulde de faa 'et fra? Moderen ser i Spejlet ...
Ja--solle ser 'en ud, siger hun. Jeg tror osse, de ku' kante den. Men
det er nok som Fru Noes si'er--lidt har Fru Helms og lidt ta'er hun
sig a'et....
-Naar dog Fuldmaegtigen gjorde Alvor af det, sagde Tinka.
Klokken blev fem, og de unge Piger hentede hinanden til Tur, og to og
to gik de op og nedad Gaden og modtes og samlede sig i Klynge og lo og
snakkede og skiltes....
|