i paa Naesen
af Med-Kyllingen.

-Gud bevar's, vil du gore dig latterlig--men du ta'er dine egne
Stovler. Det si'er jeg dig, Ida....

-Mo'r, si' til Ida, hun ta'er sine egne Stovler--altid render hun i
mine Knap til Stationen....

-Pyh, siger Ida, som er faerdig med Pandegriflen.

-Og #mine# Handsker--maa jeg vaere fri ... Louise snapper et Par
Handsker ud af Haenderne paa Ida. Og der smaekkes igen med et Par Dore.

-Hva' var der dog, Born? siger Fru Abel. Hun kommer ind med vaade
Haender fra Kokkenet. Hun har skraellet Kartofler.

-Ida stjaeler mine Klae'er. Froken Louise-AEldst graeder af Arrigskab.

Enkefru Abel gor stille i Orden efter Ida-Yngst og vender tilbage til
sine Kartofler....

-Sode Fru Bai, siger Ida-Yngst i Doren--jeg kommer ikke ind. Goddag,
Hr. Huus, jeg ser saa raedsom ud ... Jeg kigger blot. Goddag....

Froken Abel kom ind. Hun havde udskaaret Bryst under Regnkaaben.

-Det er, naar det naermer sig Jul--man har saa raedsom travlt ... Aa, De
tillader vel, Hr. Huus ... at jeg kommer forbi.

Froken Abel kom ind i Sofaen: Dejligt at sidde, sagde hun.

Men hun sad ikke laenge. Der var altfor meget, hun maatte beundre.
Froken Ida Abel var saa ungdommelig henrykt.

-Gud, det lille Taeppe....

Froken Abel maatte ud at fole paa det lille Taeppe.

-Aa, Hr. Huus, tillader De ... Hun skulde igen forbi.

Hun folte paa Taeppet....

-Mo'er si'er altid, jeg flagrer, sagde Ida-Yngst.

Enkefru Abel kaldte undertiden Dotrene for sine "Flagreduer". Men
Navnet vandt ikke Haevd. Der var noget ved Louise-AEldst, som absolut
udelukkede Begrebet "Due".

Og det blev ved "Kyllingerne".

Naar Froken Abel var arriveret, varede det ikke saa laenge, inden
Forvalter Huus brod op.

-Der var ikke Plads til saa mange i en Stue, hvor Froken Ida var,
sagde han.

* * * * *

Det blev henimod Jul.

Huus tog en Gang om Ugen til Randers i Forretninger. Han havde altid
noget at besorge for Fru Bai, Bai maatte ikke hore det. De to hviskede
ene inde i Dagligstuen i lange Tider, naar Huus var kommet med Toget.

Katinka syntes ikke, hun havde glaedet sig i mange Aar til Julen,
saadan som hun glaedede sig iaar.

Det laa ogsaa i Vejret.

Det var blevet lys, klingende Frost og Sne over Jorden.

Naar Huus havde vaeret i Randers, blev han paa Stationen til The. Han
kom med Otte-Toget. Fru Bai sad tidt i Morkning endnu.

-Vil De spille lidt, sagde han.

-Aa, jeg kan kun de Par--

-