adervor paa
Praedikestolen.

-Froken Jensen stritter af, som hun havde taendte Raketter et vist
Sted, sagde Kapellanen.

Froken Jensen var stadig forude.

-Naa, Andersen--Froken Linde skruplo--nu er De holbergsk.

De kom til Praestegaarden, som var den forste Gaard i Landsbyen, og
Praestefrokenen og Kapellanen sagde Farvel ved Havelaagen.

-Farvel, Froken Jensen, raabte Froken Linde hen ad Vejen. Der blev
svaret med et Pip.

-Hvordan var han? sagde Kapellanen inde i Haven. Tonen blev her en hel
anden.

-Vor Herre bevares, sagde Froken Linde, en meget net Landbruger.

Tavse gik de ved Siden af hinanden ned gennem Haven.

-Hm, sagde Froken Ida--Familien Abel naaede Froken Jensen, der stod og
ventede paa et tort Sted--#den# lider vi nok paa, at han var kommet
for at sige Goddag til mig....

De gik lidt. Saa sagde Froken Jensen:

-Der gives saa mange Slags Mennesker.

-Ja, sagde Fru Abel.

-Jeg saetter ikke Pris paa at vaere sammen med den Familie, sagde Froken
Jensen ... jeg gaar helst af Vejen.

Froken Jensen var gaaet "af Vejen" i otte Dage: Siden Pastoren havde
sagt de Ord....

-Fru Abel--sagde Froken Jensen ... Hva' har en enlig Kvinde? Jeg sagde
det til Pastoren: Hr. Pastor, sagde jeg, De #interesserer# Dem for
Friskolen ... derfor sender Foraeldrene deres Born i Friskole.

-Og hvad svarede han mig, Fru Abel?

-Jeg taler ikke mere med Pastor Linde om Legatsagen ... De har i
Sogneraadet taget det halve Legat fra mit Institut (Froken Jensen
udtalte "tot")--#jeg# vil blive ved at gore min Pligt--selv om de
ta'er den sidste Halvdel med. Jeg taler ikke mer med Pastor Linde om
Legatsagen--

De tre Damer var bojede om ad den lille Vej, der forte op til
"Gaarden", en gammel hvid Bygning med to Laenger.

Enkefru Abel boede i Laengen til hojre, Froken Jensens Institut laa til
venstre.

-At man har dem begge igen, sagde Enkefruen. De tog Afsked i Gaarden.

-Uf, sagde Ida-Yngst, da de var indenfor Doren, hvor saa' I ud ved
Banen--saa man maatte skamme sig....

-Jeg gad vidst, hvordan man skulde se ud, sagde Louise-AEldst, som
loste Slor foran Spejlet, naar #du# har Klaederne.

Enkefruen tog Slaeber paa. Der var ingen Bund i hendes Stovler.

Froken Jensen fik langt om laenge Noglen op af Lommen og fik sig lukket
ind. Inde i Stuen goede Moppen et Par gnavne Bjaef mod sin Froken og
blev liggende i sin Kurv.

Froken Jensen tog Tojet af og satte sig til at graede i en Krog.

Hun graed hver Gang, hun