e maa daekkes nu.

Bai begyndte at klaede sig af inde i Sovekamret. Doren stod aaben.

Han holdt meget af at gaa laenge frem og tilbage om Aftenen. Fra
Sovekamret til Stuen i staerkt Neglige.

-Det Trampedyr, sagde han. Marie traadte haardt i oppe paa
Loftskamret.

Fru Bai lagde hvide Stykker over Moblerne og laasede ind til Kontoret.

-Kan jeg slukke, sagde hun.

Og hun slukkede Lampen.

Hun kom ind i Sovekamret, satte sig foran Spejlet og loste sit Haar
op.

Bai var i Underbukser og bad om en Saks.

-Pokker saa du bli'r mager, sagde han.

Katinka lagde Friserkaaben om sig.

Bai kom i Seng og laa og snakkede. Hun svarede paa sin stille Maade
som altid; der var bestandig en ganske lille Pavse far Ordene kom.

De havde tiet lidt.

-Hm, ganske net Menneske--hva'?

-Ja--saadan at se til....

-Hva' sagde Agnes Linde?....

-Ogsaa, at han var ganske net.

-Hm--skrap Mund, det Pigebarn har.

-Og--Fa'en ved, hva' for en L'hombre han spiller....

Lidt efter sov Bai.

Naar Bai sov, aandede han staerkt gennem Naesen.

Nu var Fru Bai vant til det.

Hun blev siddende noget foran Spejlet. Hun tog Friserkaaben bort og
saa' paa sin Hals.

-Ja hun var virkelig bleven mager.

Det var siden hun havde haft den Hoste i Foraaret.

Fru Bai slukkede Lysene og lagde sig ned i Sengen ved Siden af Hr.
Bai.

II

Det var de korte Dage.

Saa strid Regn og #saa# mat Snesjap. Men altid graa Himmel og Vaede.
Selv Froken Jensens bedste Elever kom i Traesko over Markerne til
Skolen.

Paa Stationen var Perronen en So. De sidste Smaablade fra Havehaekken
kom ud at sejle. Dryppende kom Togene, Konduktorerne lob om formummede
i vaade Kapper. Lille-Bentzen sprang med Posttaskerne under
Paraplyen.

Kiaers Saedvogne havde Voksdugspresenninger, og Kuskene sad i
Regnkapper.

Forvalter Huus korte selv den forste Vogn til Stationen. Der var nok
at gore med Fragt og Klarering.

-Der er de fra Kiaers, sagde Bai ind til sin Kone.

Forvalter Huus plejede at komme en halv Times Tid af Regnfrakken og
faa en Kop Kaffe tillivs hos Bais.

Medens Fru Bai gik til og fra og daekkede til Kaffen, rumsterede Huus
og Karlene paa Perronen og ladede Saekkene i Godsvognene. Katinka saa'
dem lobe forbi Vinduerne. De saa' saa vaeldige ud i deres Olietoj.

Marie Pige svaermede for Huus og gik altid og talte om ham ved sit
Arbejde.

Hun blev aldrig faerdig med hans Fortrin. Og det sidste var altid:

-Og saadan en Rost han har.