holdsvis 1915
og 1917.]

Ordrup i April 1914. _G. N. BRANDT_.

I naervaerende 3die Oplag af "Stauder" er indfort en Del Rettelser og
Sortimentet er aendret, saaledes at det er tidssvarende. Da jeg selv ikke
laengere dyrker Stauder, og derfor ikke folger Fremkomsten af Nyheder saa
noje som tidligere, har jeg raadfort mig med forskellige Kolleger og
takker navnlig Handelsgartner Aksel Olsen, Kolding, for vaerdifuld
Bistand.

Ordrup, Juli 1918. _G. N. BRANDT_.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 1. En af de beromte Rabatter
i Haven ved Hampton Court, der har dannet Forbillede for tallose andre
Stauderabatter i engelske Herregaardshaver.]

[Illustration: Fig. 2. Stauderabat foran Mur i en engelsk Have.]

Det tyske Ord Staude har i Mangel af et dansk i mangfoldige Aar tjent
som Kollektivbetegnelse for en vis Klasse af Haveplanter, der botanisk
set er uden systematisk Samhorighed, men som danner et fysiologisk Hele,
en Gruppe af Haveplanter, der kan defineres som fleraarige, urteagtige,
haardfore Prydplanter. Trods denne tilsyneladende skarpe Begraensning
gaar Stauderne dog jaevnt over i tilstodende Dele af Planteverdenen.
Fleraarigheden kan for manges Vedkommende under visse Forudsaetninger
blive til Toaarighed, og paa den anden Side kan toaarige Planter under
visse fysiske Forhold eller ved Kulturens Indgriben forblive fleraarige.
Enkelte Stauder kan ogsaa af og til vise Tendens i Retning af traeagtig
Udvikling af de nederste Partier, og endelig er Haardforheden jo et
svingende Begreb: Hvad der er haardfort paa Taasinge, fryser vaek ved
Viborg, og de enkelte Aaringer og de enkelte Planters Forhold forrykker
stadig Graensen for Haardforheden.

Det bliver altsaa i mange Tilfaelde en Skonssag, om en Plante kan
henregnes til Stauderne eller ikke. Blandt de her i Bogen naevnte
Planter, vilde mange maaske ikke anerkende Digitalis purpurea,
Agapanthus umbellatus og Yucca filamentosa som Stauder, men kalder dem
henholdsvis en toaarig Plante, en Koldhusplante og en Busk. Naar
imidlertid en Plante i sin Kultur og sin hele Anvendelse ikke adskiller
sig fra Stauderne, saa kan man rolig benaevne dem som saadan, og det er
da heller ikke taget i Betaenkning i denne Bog, hvis Hensigt blot er at
bidrage til en storre Anvendelse af disse Prydplanter navnlig i de
almindelige Villahaver. Denne sidste Begraensning har medfort, at de
egentlige Rabat-og Gruppestauder, som i Reglen er de anvendeligste i en
mindre Have, har faaet