dows, fleet
En Mo hendandser A maiden boundeth;
Til Marken afsted. Violet fillet neat
Violer hende krandser, Her brows surroundeth;
Hendes Rosenkind braender, Her cheeks are glowing,
Hun har Liljehaender; Lilly hands she's showing;
Let som et Hind, Light as a hind,
Med muntert Sind With sportive mind
Hun svaever og smiler; She smiling frisketh.
Og som hun iler And as on she whisketh,
Og paa Elskov grubler, And thinks on her lover,
Hun snubler-- She trips something over;
Og stirrer og skuer And, her eyes declining,
Gyldne Luer Beholds a shining,
Og rodmer og baever And red'neth and shaketh,
Og skjaelvende haever And trembling uptaketh
Med undrende Aand With wondering sprite
Udaf sorten Muld From the dingy mould,
Med snehvide Haand, With hand snow-white,
Det rode Guld. The ruddy gold.
En sagte Torden A gentle thunder
Dundrer; Pealeth;
Hele Norden The whole North wonder
Undrer. Feeleth.
Og hen de stimle Forth rush with gabble
I store Vrimle; A countless rabble;
De grave, de soge The earth they're upturning,
Skatten at foroge. For the treasure burning.
Men intet Guld! But there's no gold!
Deres Haab har bedraget: Their hope is mistaken;
De see kun det Muld, They see but the mould,
Hvoraf det er taget. From whence it is taken.
Et Sekel svinder! An age by rolleth.
Over Klippetinder Again it howleth
Det atter bruser. O'er the tops of the mountains.
Stormens Sluser Of the rain the fountains
Bryde med Vaelde Burst with fury;
Over Norges Fjelde The spirits of glory
Til Danmarks Dale. From Norge's highlands,
I Skyernes Sale To Denmark's islands,
De forklarede Gamle In the halls of ether
Sig atter samle. Again meet together.
"For de sjeldne Faa, "For the few there below
Som vor G
|